Mærkedag i Svømmeskolen

Antal tilmeldte: 13 Pris: 50 DKK Lokation:
Koldingvej 114
8800 Viborg
Dato:
10-11-2024 12:00 - 15:30
Sidste frist for tilmelding:
04-11-2024
Beskrivelse

Vi har fornøjelsen af at invitere jer til en festlig og lærerig dag, hvor jeres børn får mulighed for at vise, hvad de har opnået i svømmeskolen. Den 10. november fra kl. 12.00 afholder vi i Viborg Svømmeklub vores Mærkedag på Søndre Skole, hvor alle børnene kan få et mærke i deres svømmebog.

Svømmebogen er en vigtig del af svømmeskolens læringsrejse og viser barnets fremskridt og de færdigheder, de har opnået gennem undervisningen. Hvis jeres barn ikke allerede har en svømmebog, vil de få udleveret én på dagen, så alle kan følge med i deres udvikling.

Deltagelse koster 50 kroner, hvilket dækker kaffe og kage til jer forældre samt søskende og resten af familien, så vi kan skabe en hyggelig dag for alle. Vi vil desuden bede jer om at huske at medbringe svømmetøj, svømmebriller, håndklæde og meget gerne indendørssko, da der også vil være aktiviteter i gymnastiksalen.

Hvis I er forhindret i at deltage, vil vi sætte stor pris på, at I melder afbud via systemet, så vi kan planlægge derefter.

Den præcise tidsplan kommer tættere på dagen, men vi kan allerede nu love en stolt og festlig dag for både børn og forældre. Vi ser frem til at fejre børnenes resultater sammen med jer!

Med venlig hilsen,
Viborg Svømmeklub

Ekstra information

Hvor mange personer kommer I, inkl. svømmeren?

Kontakt info

Disse informationer er krævet til at gennemføre online betalinger i henhold til de nye EU regler for sikker online betaling (3D secure). Læs mere omkring dette her.

Pris: 50 DKK