Undervisningstid: 30 minutter.
Bassin: Foregår i lav ende af bassinet
Holdbeskrivelse:
Dette hold er for dig, som er utryg ved vand, måske har vandskræk eller aldrig har lært at svømme. Der stilles ingen krav om tidligere erfaring, og undervisningen foregår i et trygt og roligt tempo med udgangspunkt i dine individuelle behov og dit niveau.
Vi arbejder med de fire grundelementer i svømning:
Bevægelse: At lære hvordan kroppen bevæger sig i vand.
Vejrtrækning: At føle sig tryg ved at puste ud under vand og tage luft ind over vand.
Elementskift: At lære at skifte mellem forskellige positioner og retninger i vandet.
Balance: At finde ro og stabilitet i vandet, både i bevægelse og i hvile.
Formålet med holdet er at opbygge fortrolighed og tillid til vandet, så du føler dig tryg og klar til at deltage på et begynderhold for voksne, når du er parat til det. Undervisningen foregår med nærværende og erfaren instruktør, der møder dig dér, hvor du er.
Viborg Idrætshøjskoles svømmehal skal forventeligt renoveres i slutningen af sæsonen. Vi kender ikke det fulde omfang eller tidsrum, men vi forventer ikke aflysning bliver nødvendigt da det vil blive planlagt så det ikke rammer holdet. For god ordens skyld henviser vi til vores betingelser.